Job i KDP

JOB: TØMRER ELLER SNEDKER
Vi søger en eller flere tømrere eller snedkere, der kan arbejde med på alsidige projekter. Gerne 1-2 mand eller et makkerpar. Du/I skal være fleksible og arbejdsomme, og indgå i et team med både svende og lærlinge.
Du/I behøver ikke have flere års erfaring, hvis du iøvrigt har hænder og hoved “rigtigt skruet på”, så har du/I chancen for varigt arbejde hos KDP.
Vi arbejder både på store entrepriser som fx. Alsik og Gråsten Slot, men har også en del private kunder og lige så mange store og mellemstore erhvervskunder. Hvis du/I gerne vil være med på holdet, så kontakt os her.

JOB: TØMRER/SNEDKER SERVICETEKNIKER – VELFAC OG RATIONEL
Jobbet: Vi har brug for dig, hvis du har interesse i at reparerer nye vinduer og døre. Vi har et regionalt samarbejde med Velfac og Rationel, der drejer sig om at reparere vinduer og døre inden montering eller umiddelbart efter montering, når der er opstået skader i forbindelse med levering og montering. Arbejdet foregår i hele Sønderjylland og Nordtyskland.
Du skal være særdeles god til at organisere, og holde styr på dine sager. Du skal kunne lide at arbejde alene, selvom der også vil være opgaver i samarbejde. Du er pligtopfyldende og ansvarsbevidst. Du skal være god til kundekontakt og have flair for IPad og IPhone. Du skal have løsningsorienteret tilgang til opgaverne, og være et positivt menneske.
Viser det sig, at du passer ind i virksomheden, så har du mulighed for varigt arbejde.
Hvis det lige er dig, så hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte os her på siden.

JOB: VÆRKSTEDS-SNEDKER
Vi søger en snedker til vores værksted, der kan arbejde med på alsidige projekter. Du skal være fleksibel og arbejdsom, selvstændig og omgængelig. Og så skal du kunne indgå i et team med både kontorpersonale, svende og lærlinge i øvrigt.
Vi har brug for én med flere års erfaring, der kan “kopiere” et gammelt vindue og døre, bygge specielle ting efter kundens ønsker, renovere gammelt håndværk, gøre snedkermateriale klar til vores øvrige medarbejdere/byggepladser osv. Når vi har mindre travlt på værkstedet, skal du kunne køre ud til kunder og foretage snedkerarbejde sammen med vores andre tømrer og snedkere. Også derfor skal du gerne være et imødekommende og venligt menneske.
Vi tilbyder en unik arbejdsplads, med projekter på både Gråsten Slot, Augustenborg Slot og andre spændende steder. Hvis det lige er dig, så har du chancen for varigt arbejde hos KDP. Hvis du gerne vil være med på holdet, så kontakt os her.




Vagtbolig, Gråsten Slot, bindingsværk
JOB: RESTAURERINGS-TØMRER/SNEDKER
Vi arbejder en del med restaurerings-opgaver både på møller og historiske huse.
Måske har du allerede restaureringsuddannelsen og har lyst til at prøve endnu flere kræfter med restaurering i din hverdag? Så kunne dette være jobbet for dig.
Du har mulighed for varigt arbejde, hvis du er den rette medarbejder. Se også dine muligheder i Møllebygger Petersen ApS
Du kan kontakte os på dette link.

JOB: TAGTØMRER
Er du én af de tømrere der bedst kan lide at arbejde udendørs, så har vi også et job til dig. Vi har andre dygtige tagtømrere, som du kommer til at arbejde sammen med i denne stilling. Det kræver hastighed, faglighed og præcision.
Viser det sig, at du passer ind i virksomheden, så har du mulighed for varigt arbejde.
Hvis det lige er dig, så hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte os her på siden.